Opstår et hjertestop sender AMK-vagtcentralen automatisk en besked i form af en alarm på mobiltelefonen til de hjerteassistenter, som er tæt på personen med hjertestop og som har aktiveret deres Hjerteassistance-app. Den enkelte hjerteassistent kan vælge at afvise eller acceptere alarmen. Accepteres alarmen, kører hjerteassistenten til den oplyste adresse og herefter kan hjerte-lungeredning påbegyndes med brug af egen hjertestarter. Hurtigt og effektivt!